Lad mig først sige, at overskriften er ironisk!
Jeg hører til dem, der helst undgår offentlige transportmidler - jeg tager bilen eller går på mine fødder. Sommetider/ofte en kombination af de to...
Men min søde ældre mor bruger dem til gengæld flittigt. Det vil sige - det gør hun så IKKE længere, for hun kan overhovedet ikke forstå, hvordan rejsekortet er skruet sammen.
I stedet beder hun mig, om jeg ikke kan finde ud af det for hende. Øh nej, det kan jeg ikke. Jeg har nu siddet i tre kvarter og læst på siden og fatter ikke en dyt.
Min mor ejer ikke et kreditkort og oplyser aldrig nummeret på sin bankkonto til NOGEN! Så et anonymt kort må være sagen. (?)
Jeg kan så forstå, at selve kortet koster et beløb. For et stykke plastik... (?)
Og så kan man tanke op på det (tror jeg nok). Det kan købes i visse butikker - der er vist én i nærheden (det vil sige... ikke i
nærheden for min mor, der går så dårligt, at hun må tage en bus derned... øøhhh.....).
Men for mig er det gåafstand, så JEG kan gå derned og købe et anonymt kort til hende. Når jeg ikke lige er i England...
Det ser ud, som om man forpligter sig til at checke saldoen på kortet med jævne mellemrum. Øhm, hvem gør det? Og hvor? Det er vist ikke noget, man kan checke på nettet (eller?) - det ser ud, som om man skal checke det på visse steder, hvor man kan den slags. Skal man så tage en bus derned... hvis man er min mor???
Og så ser jeg noget med, at brugere af anonyme kort får "dummebøder", hvis de glemmer at checke ud. Hvordan giver man en anonym en bøde?
Det er rigtig meget, jeg ikke fatter.
Og jeg fatter SLET ikke, hvorfor-katten-det-hele-skal-være-så-indviklet!
- Min mor? Hun har resigneret og tager en taxi. Eller bliver hjemme. Ligesom de andre pensionister, jeg har snakket med...
Foto: Kurt Rasmussen