lørdag den 11. april 2015

En tur med forhindringer

Nogle køreture er nemmere end andre. Da vi tog fra England sidste gang (på en søndag), gik alt bare så glat, og det var en ren fornøjelse at køre så langt.

Men denne gang på vejen retur... Alt gik godt indtil lidt før Münster - så var motorvejen pludselig lukket  - i myldretiden - og alle biler måtte køre af og ind gennem byen og rundt en anden vej. Det tog samfulde TRE timer!

Den eneste politibil, jeg så, var én, hvor betjenten sad og røg en smøg. Fint nok, men hvor var hjælpen til alle dem, der ikke anede, hvor de skulle hen? Vi havde en navigation, men den ville bare tage os tilbage til motorvejen, for det var jo den smarteste vej...?!

Nej, det var det så ikke! Og det er tredje gang på et år, at jeg oplever en helt lukket motorvej.

Resten af turen gik sådan lettere kaotisk. Spisesteder var lukket; afkørsler spærret, og til sidst var vi ærlig talt godt møre.

Da vi ankom til hotellet i Belgien ved midnatstid, så vi vist meget trætte ud. Men heldigvis kender de os og forbarmede sig over os. Vi fik pizza serveret på værelset, og da vi sad med en kold øl og en varm pizza ved halv 1-tiden, så alt lidt lysere ud.

Men jeg tror nu nok, at vi holder os til alternative ruter fremover. Dem, der IKKE går (ret meget) gennem Tyskland... :-)

tirsdag den 7. april 2015

mandag den 6. april 2015

Total mangel på tålmodighed...

Endelig langt om længe er vi ved at være nået dertil, hvor vi har sparet penge nok sammen til en autocamper. Det var så egentlig meningen, at vi ville købe en brugt, der passede til pengene - men de brugte, vi har set, var godt nok brugte... hvis I forstår...

Så vi kiggede lidt på nye og fandt ud af, at en NY autocamper - i en lidt behersket udgave af slagsen - faktisk ikke var ret meget dyrere.

Hmmm. Valget står så nu mellem en brugt, som vi kan få snart - eller en ny, som vi må vente nogle måneder på.

Et ganske svært valg, når man ikke hører til de mest tålmodige.....!

søndag den 5. april 2015

Loppemarked pr. fjernbetjening...

Da jeg gik tur i Hillerød en dag, faldt jeg over Kirppu - en stor butik, der var indrettet som en slags loppemarked med stande, som man kunne leje.

Ved nærmere eftersyn består standen af en lille reol med plads til tøj og nogle hylder - og den lejer man for en uge ad gangen. Man betaler en procentdel af salget, og ellers skal man "bare" stille op... og tage ned igen.

Lige noget for mig, der stadig har ting til salg. Det er en lang proces at "downsize", når man har haft et stort hus, to sommerhuse og adskillige familiemedlemmer, der har efterladt sig dit og dat.

Så nu har jeg meldt mig til en uge i maj og en uge i juni - kig ind, hvis du har lyst. Der er rigtig meget at se på... :-)

onsdag den 1. april 2015

Det ser godt nok dystert ud!

Det ser godt nok dystert ud i Danmark. Vores sukkerforbrug er raslet ned - sikkert på grund af al den snak om økologisk frugt og grønt - og når vi nu VED, at sukker giver energi, er det ret katastrofalt! Vi skulle jo nødig gå hen og blive en nation af slapsvanse, der ligger på sofaen dagen lang og knapt har energi til at række ud efter fjernbetjeningen...

I England har de haft lidt det samme problem, men her har de gjort noget ved det. Sidste år indførte de en stor kampagne med biler (som den på billedet) til HALV pris, så folk hele tiden kunne blive mindet om nødvendigheden af sukkerstoffer.

Kampagnen har virket. Energien er røget i vejret; englænderne piler rundt og er myreflittige, og tandlægestanden har været nødt til at etablere ekstra klinikker rundt omkring.

Se, det kunne vi lære noget af! Lad os straks opfordre regeringen til at følge det gode eksempel, så vi også i Danmark kan få noget mere energi!

torsdag den 26. marts 2015

Ærlighed og hjælpsomhed så det batter

I mandags opdagede jeg, at jeg havde mistet min tegnebog. Jeg ledte højt og lavt, men væk var den - og med rædsel tænkte jeg på de kort, der var i pungen. Til sidst måtte jeg ringe til Mastercard for at få spærret kortene, for måske var pungen stjålet.... eller tabt?

Så satte jeg mig ned og tænkte. Hvor havde jeg brugt et kort sidst? Det var i en restaurant i Holland, for vi var netop kommet hjem på visit fra England.

Derefter havde jeg ikke brugt tegnebogen mere, for på næste motorvejsstop havde vi kun drukket kaffe - betalt med mønter, som jeg havde i lommen.

Havde jeg mon tabt tegnebogen dér? Måske - og prøv lige at huske, hvilken motorvejsrestaurant det var, og hvad den hed...

Jeg gik tur med Google maps - på et motorvejsstræk på godt 300 km. Og stædighed betaler sig, for jeg fandt faktisk frem til stedet. Da jeg ringede til Tyskland og på gebrokkent tysk fik forklaret problemet, blev jeg modtaget med et glædestrålende "Jah, den VAR fundet - og de havde den lige dér, og de ville gerne sende den til Danmark. Betaling for forsendelsen? Det skulle jeg slet ikke tænke på...

Det er længe siden, jeg har mødt så meget hjælpsomhed og venlighed, må jeg indrømme. Og i dag modtog jeg pung med indhold med posten.

Næste gang jeg kommer forbi Rasthaus Wildeshausen i Dötlingen (motorvej A1) skal jeg ind på en kæmpe æske chokolade - og her på siden vil jeg anbefale restauranten varmt. Det er et fantastisk sted at tabe sine ting... ;-)

fredag den 20. marts 2015

Et underligt lys

Vi sad i udestuen og kiggede ud, da lyset pludselig blev ret specielt. Fårene brægede ihærdigt ude på marken, så måske kunne de ikke lide den formørkelse af solen, så vi oplevede her i formiddag.

Jeg gik en tur i haven for at fotografere lidt, men snart kom solen igen frem og skinnede, som den plejede - og selv om det er forårsjævndøgn i dag, er der ikke meget forår i varmegraderne. Brrrr....

Så hurtigt ind igen i varmen. Ind til varm kaffe og fødselsdagssnak - for min rare mand fylder år i dag. Senere skal vi ned og købe lidt lækkert mad til i aften, men lige nu må der arbejdes. :-)




søndag den 15. marts 2015

lørdag den 7. marts 2015

Jagende rovfugle og nysgerrige rødhalse

Jeg elsker at have selskab, når jeg går og pusler i haven. Og det havde jeg rigeligt af i går, for der er meget liv lige nu.

Rødhalsene sang om kap, og den ene sad så tæt ved mig, at jeg kunne se hele dens lille krop sitre af bar anstrengelse, mens den kvidrede løs. Af og til kiggede den ned på mig med sit kulsorte øje, men bare et sekund - så sang den videre, for det var vigtigt.

Den lille gærdesmutte smuttede omkring mig - ind i busken, hvor den nok er ved at bygge rede, og det er også et rigtig godt sted. En tæt god busk, hvor man kan være i fred.

Og jernspurven blev meget begejstret, da jeg klippede grene væk, så fuglebadet kunne komme i brug igen. Den slags er populært, både for den og for mig, der synes, at badende småfugle er det skønneste syn.

Pludselig blev der stille - for musvågen var landet i et træ nærved. Og mens jeg holdt vejret og stod helt stille, fløj den kæmpestore fugl på brede vinger lavt hen over græsplænen ved siden af det bed, jeg ordnede. Den var på musejagt - og jeg håber og tror, at den havde heldet med sig, for der er masser af mus lige dér.