Lidt weekendsjov

Jeg ved det! Jeg bliver aldrig rigtig voksen - og heldigvis for det. For så kan jeg stadig og til enhver tid more mig over animerede film som "Shaun the Sheep", der netop er blevet til en biograffilm. Se bare her:

En dejlig vandhave - og et nyt magasin om England

Jeg har netop modtaget det nye nummer af ANGLOFILIA fra trykkeriet - og det er altså en fornøjelse at se forsidebilledet, når jeg selv skal sige det.

Billedet tog jeg sidste år i maj, og dagen var så perfekt, at billedet bare måtte blive godt. Jeg elsker den "vandhave", som jeg tit besøger, for den ligger i Herefordshire blot 40-45 minutters kørsel fra dér, hvor jeg bor. Stemningen i Westonbury Mill Water Garden er vidunderlig, stille og fredfyldt, og man kan spise dejlig mad og gode, hjemmelavede kager ved de små borde ved indgangen til haven.

Og det allerbedste ved det hele er kendskabet om, at haven er skabt fra bunden i løbet af (relativt) få år. Jeg synes, at det er så skønt, at man kan skabe sit eget lille paradis, hvis man har tiden, visionerne og en vis portion energi... :-)

En vinterdag i Brugge

Brugge er altid dejlig - også på en kold vinterdag. Her i januar og februar er der sparsomt med turister i byen, og det har absolut sine fordele. Til gengæld har mange steder vinterferielukket, men det lykkedes os alligevel at lokalisere en godt pandekagested til eftermiddagskaffen. Man har vel flair for den slags...

Dagen blev tilbragt med at vandre rundt til byens "hjørner"; ud og se nærmere på møllerne og nogle af de mange byporte, og bagefter fandt vi små gader og stræder, som vi ikke havde fundet før.

Vi overvejede at besøge et museum, men solen skinnede så smukt, at vi blev enige om at have det til gode til en regnvejrsdag.

Til allersidst - hvor mine ben var lige ved at opgive ånden - slæbte vi os de 350 trin op i markedspladsens klokketårn. Udsigten var ganske fantastisk, og nu ved jeg, hvordan kæmpestore klokker lyder, når de er tæt på....

MEGET højt!!

En klippeelevator med udsigt

I går var jeg en tur i Bridgnorth på vej til Telford, hvor jeg skulle se på autocampere. Det var hundekoldt, så det blev kun til en frisk gåtur rundt i byen, op til slotsruinen, og hen til den klippeelevator, som lige måtte prøves af.

Det er den stejleste i England, og den er omkring 120 år gammel. Men elevatoren er “still going strong” må man sige, for på ingen tid blev man kørt ned til floden og op igen.

Det er ikke nogen egentlig turistattraktion – de lokale bruger elevatoren flittigt, for det er noget af en udfordring at komme nedefra og op. Mange ældre mennesker bor nede ved den smukke flod, og det er dejlig nemt for dem at tage elevatoren op til byen, når de skal handle.

Skinnerne er skåret dybt inde i klipperne, så det må have været en stor præstation i sin tid, da elevatoren blev etableret.

Ny film på vej

En fin anmeldelse af SKØNNE DAGE bogen

En læser og kunde har været så sød at sende mig sin anmeldelse af SKØNNE DAGE bogen:

Til at blive i godt humør af ...  

På afstand har jeg over flere år fulgt magasinet Skønne dage, magasinet Anglofila og webshoppen Anglofilia.dk. Gang på gang har jeg været positivt overrasket over Mia's evne til at formidle begejstret i tekst og i de mange engelske finurligheder, hun har i sin webshop.  

På bogmessen mødte jeg Mia på Anglofilia's stand, hvor man, hvis man ikke allerede var det, hurtigt blev anglofil :-).  

Magasinet Skønne Dage var blevet til en årbog. En hastig tanke i baghovedet: "Hvad skal jeg dog med en årbog?" Jeg har jo kalendere både her og der.  

De to årbøger jeg har købt, fordi jeg selv måtte eje den ene, har jeg foræret væk. Har i dag fået en til med posten og sidder her med en stille glæde.  

Det er en fornøjelse at se og læse en bog der favner livet i alle dets positive facetter. Jeg glædes over den sprudlende formidlingsevne, livsglæden, nostalgien, de historiske elementer, kunst, haver og får en stille rislen indeni over Danmark, nu blunder den lyse nat - og nyder de skønne fotos i en klassisk bog, der er lige efter mit hjerte.  

Skønne dage vil blive brugt til at berige det kommende års dage, hvad enten det er en regnvejrsdag eller fem minutter til fornyet energi.  

Enhver voksen kvinde vil blive glad for at modtage Skønne dage som værtindegave, fødselsdagsgave, julegave eller som en kærlig hilsen "blot fordi". 

Regitze Schmidt

Maleficent

Så denne her i går. Alletiders film med en anden drejning end det eventyr, vi ellers kender så godt... :-)

Frihed til at vise hensyn

Jeg skriver sjældent noget politisk på disse sider - af to grunde. For det første fordi der er rigeligt med andre, der gør det - og for det andet fordi jeg hellere vil fokusere på livets lyse sider og ikke på alle ulykkerne - det er der også så mange andre, der gør.

Men af og til skal der et lille pip ud mellem sidebenene. For mens jeg synes, at alt det forfærdelige, der er sket i Paris, ER forfærdeligt, utilgiveligt og uundskyldeligt, så krøller jeg tæer, når jeg læser Charlie Hebdos udtalelser (citat): "Vi vil slås for vores ytringsfrihed og retten til at blasfemere".

Ja, selvfølgelig vil og skal vi alle slås for vores ytringsfrihed. Men det sidste: nej, det er jeg ikke enig i. Det var jeg heller ikke, da alle de famøse tegninger blev offentliggjort alle vegne.

Jeg er opdraget med, at man skal respektere andre mennesker og altså også deres religion. Jeg indrømmer gerne, at jeg er alt andet end religiøs - jeg er faktisk imod religion, fordi det historisk set ikke har ført andet end ulykker med sig. Hvor tåbeligt at myrde mennesker på grund af en tro...!

Men når det er sagt, så respekterer jeg fuldt, at man tror, hvad man vil. Det er også en frihed! Religionsfriheden må vel være lige så vigtig som ytringsfriheden - eller hvad?

Efter min personlige mening bør man respektere alle mennesker - og alle væsener på denne jord, som vi er fælles om - og det gælder også deres religion. Der er vitterlig ingen grund til at genere.

Man kan sige, at det også er en frihed at vælge at lade være...

Dejlig dag i hovedstaden

Dagens tur gik forbi Børsen og det fine hus ved siden af, hvor jeg så tit som lille pige var med min far på arbejde (dengang var det Privatbankens hovedsæde) - og videre ud til Christianshavn.

Først en lille kaffepause i arkitekternes hus ved havnen. Derefter udforskede vi havnen og gaderne bagved. Man er ved at etablere cykel/gangbroer over kanalerne, så man ender med at kunne gå til Christianshavn hele vejen fra Nyhavn - og vi prøvede en af de nye broer, der netop åbnede her i december.

Sluttede af ved Nationalmuseet og fandt en "Slice of San Francisco" - en bid af USA i en lille kældercafé, der serverede lækre hamburgers på mørkt brød med salat. Hvis jeg kunne have spist mere (det kunne jeg desværre ikke) ville jeg have prøvet den meget berømmede cheesecake, men det må blive en anden gang...

En vidunderlig film

For nogen tid siden læste jeg bogen - og i går aftes så jeg filmen.

Bogtyven eller The Book Thief.

Begge dele kan anbefales varmt!