lørdag den 29. august 2015

Glæder ved naturen

Naturen giver mig mange glæder. I morges så jeg en stor flok gæs, der fløj hen over mit hoved, og svalerne gør dagligt det samme. De kvitrer rundt og spiser (forhåbentlig) af de mange insekter, der elsker at holde til i en naturhave som min.

Det var også en stor glæde at genopdage mine egern. De forsvandt på mystisk vis sidste år - sjovt nok samme år, hvor de var begyndt at udvise interesse for de majs, som jægerne lægger nede i skoven til fasanerne... hmmmm....

Men forleden hørte jeg en underlig hvæsende lyd. Det lød ikke rart - faktisk som om der var én, der var i knibe, så jeg måtte hen og se, hvad det var.

Det var såmænd bare et arrigt egern, der skældte et andet egern ud. I hvert fald sneg store egern sig beskæmmet væk, mens lille egern var helt i ekstase af raseri. Da jeg kom, trak det sig dog tilbage til egetræets skjul.

Men altså: Rasende egern eller ej - jeg glæder mig over, at de er her igen! For jeg elsker at have egern i min have - de er nogle særdeles underholdende elementer.  :-)

2 kommentarer:

Madame sagde ...

Det er vel nok dejligt, at du har egern igen og sikke et skønt billede :-) Her har vi en del egern, der kommer og spiser af fuglemaden :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: De er nogle små røvere... men meget charmerende alligevel :-)