tirsdag den 3. august 2010

Humlebier


Der har været så mange, der søger på "humlebier" og derefter lander på min blog - så derfor bringer jeg følgende artikel fra ANGLOFILIA magasinet:

Vi kender alle den store, bamsede humlebi, der dukker op i det tidligere forår. Det er dronningen, der har overvintret et sted i jorden under blade og kvas, og hun er på jagt efter lidt blomsterføde til sig selv og efter et passende sted, hvor hun kan etablere et nyt humlebi-samfund.

Humlebier er - ligesom honningbier og myrer - sociale insekter, der lever i en koloni. Hos humlebierne startes kolonien op fra bunden hvert år, og det er alene dronningen, der grundlægger den - enten i et musehul, en forladt redekasse eller i et andet hult rum.

De første æg udruger hun selv, men derefter tager hendes afkom – arbejderne - over. I sommerens løb vokser kolonien, så den til sidst består af flere hundrede humlebier, og først sidst på sommeren bliver nogle af dronningens æg til hanner, der skal befrugte de nye dronninger.

Humlebier er ikke bare hyggelige at se på – de er særdeles vigtige for bestøvningen af vilde og dyrkede blomster, så det giver god mening at række bien en hjælpende hånd. Både i England og herhjemme er humlebierne gået voldsomt tilbage i antal, hvilket primært skyldes manglen på vilde blomster.

Hvis man har en have, kommer man altså ikke uden om humlebien, hvis man vil have bestøvet blomster og frugt, og så er lyden af summende bier indbegrebet af en sommerdag. Personligt ved jeg ikke noget bedre og mere beroligende end at sidde og iagttage de travle bier, når de indsamler pollen og nektar.

De fleste haver kan blive et helt lille paradis for humlebier - især hvis haven ikke er alt for eksotisk og pæn. Humlebier er nøjsomme væsner, der foretrækker de vilde og naturligt forekommende planter, og det er også dem, der er mest modstandsdygtige over for sygdomme og snegle.

Om foråret opsøger bierne blandt andet piletræerne, hvor blomsterne sidder i rakler, eller lungeurten, der dukker op i slutningen af marts. Senere kommer turen til akelejer, lupiner, timian, kaprifolium og mange flere, og en busk af slægten cotoneaster virker nærmest som en magnet og kan være helt levende af flittige bier, der samler honning fra de bittesmå blomster. Sensommeren byder på en række gode humlebiplanter som stokroser, lavendel, skabiose og merian.

Hvis man planter til glæde for humlebierne, har man til gengæld gavn af dem sommeren lang, og man skal ikke være bange for at have humlebier som naboer. De er ikke aggressive og passer helst bare sig selv, og selv om de har brod, stikker de kun nødtvungent.

Humlebier er så umådeligt vigtige for bestøvningsarbejdet, at man i England ligefrem har dannet en forening - The Bumblebee Conservation Trust - til fremme og beskyttelse af dem. Af den grund har foreningen nu etableret det første humlebi-reservat i Skotland. Det store engområde er blevet tilplantet medet væld af vilde blomster, og humlebierne i området stortrives.

Og så er det selvfølgelig ikke kun humlebierne, der holder af områder som disse, for det tiltrækker også et stort antal fugle og andre dyr – for slet ikke at tale om mennesker, der kommer for at nyde det dejlige syn.

11 kommentarer:

Sussi / Sussinghurst sagde ...

Brumbasser - bare ordet lyder hyggeligt, men jeg vidste ikke, eller har ikke tænkt på at de lever i kolonier, brumbassearbejdere, jeg troede at de var selvstændige erhvervsdrivende.

Mia Folkmann sagde ...

Sussi: De ER da også nogle hyggelige basser... Det er rigtigt, at de virker meget selvstændige, og det er de så også i begyndelsen. Måske skyldes det, at de bor skjult i huller - at man så sjældent ser mange sammen... :-)

Loppe sagde ...

Ved du egentlig hvor bløde de er ???
Hvis man er meeeget forsigtig kan man mærke deres meget bløde 'pels' mens de arbejder løs i en blomst, fx en stokrose...
Men pas på!
Det kræver en sikker hånd og hurtige reflekser ,;oD
Men nuttede det er de !!

Mia Folkmann sagde ...

Loppe: Ja, jeg har aet adskillige humlebibasser. Jeg kan heller ikke stå for deres bløde "pels". Især når de sidder og sover en sen eftermiddagstime i lavendlerne... (jeg ved godt, at de måske sover rævesøvn, så jeg ER på vagt... ;-) )

Madame sagde ...

Dejlig læsning, Mia - jeg holder meget af de små 'pelsdyr' og kigger gerne på deres travle liv i blomsterne. Og hvis jeg kan få et billede close-up, kan jeg blive helt salig ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Ja, er de ikke dejlige? Jeg har det på samme måde med close-up billeder... ;-)

Loppe sagde ...

I er også nogle super gode og habile fotografer.. ros ros

Når jeg får noget mere tid kunne jeg tænke mig et 'ordentligt' kamera og et fotokursus..

Til da.. amatørfotos og mobilkamera og masser af beundring over hvad DU viser, kære Mia !!

Kh
Loppe

Mia Folkmann sagde ...

Loppe: Åh tusind tak for rosen! Et godt kamera er altså guld værd, og heldigvis er de jo ikke så dyre i dag. Hvis du så os tage (de indendørs) billeder ved hjælp af stearinlys, staniol og alskens mærkelige hjælpemidler, så ville du nok grine højt... Men bare resultatet bliver godt, så pyt med metoden... ;-)

Rimkogeren sagde ...

Og tænk, i følge videnskaben kan humlebien ikke flyve, så fortæl det ikke til den!

Mia Folkmann sagde ...

Rimkoger: Nej, sssshhh det gør jeg ikke. Jeg har det selv lidt på samme måde... ;-)

Lavendel sagde ...

De er umådelig gode også til at bestøve frugttræer...og mere sikre end de alm. bier, så hold endelig på dem - du skriver sensommer mht lavendler - her må det være højsommer, for de er da længst færdige i første omgang. Dejlig læsning!!!