onsdag den 4. januar 2017

Turen går til London

Hvis du hører blandt dem, der skal en tur til London i år - så kan du finde inspiration og information i min seneste bog. Londonbogen er blevet rost og anbefalet af mange efterhånden, og jeg er superglad for, at den er blevet så fint modtaget. :-)

Da jeg skrev på bogen sidste år, var vi i London flere gange i lange perioder - sammenlagt blev det til et par måneder - og vi boede på en campingplads i byens sydlige ende. Herfra kunne vi let tage bus eller tog ind til centrum, for selv om vi HAR prøvet at køre igennem London i en syv meter lang autocamper... så er det ikke noget, vi specielt holder af...

Nogle dage to vi alle tre afsted (hunden, den rare mand og undertegnede), mens jeg andre dage gik alene. Det var især de dage, hvor jeg skulle besøge museer eller historiske huse, hvor hunde ikke var velkomne.

Jeg nød i den grad at gense den storby, som jeg som ung lærte at kende så godt - og som egentlig var årsagen til, at kærligheden til England i den grad blev antændt.

Kærligheden holder endnu - og 2017 byder selvfølgelig på nye ture i det engelske. Jeg kan dårligt vente... :-)

lørdag den 31. december 2016

Et skønt nyt år!

Tiden er inde til at ønske jer alle et skønt nyt år, der er lige præcis, som I kunne ønske jer det.

Selv ved jeg godt, hvad jeg ønsker... og jeg håber inderligt, at det ønske går i opfyldelse... ;-)

SKÅL og TRUT for et godt 2017 med opfyldte ønsker...

HAPPY NEW YEAR fra Mia og hund :-)




lørdag den 24. december 2016

Glædelig jul

En lille julehilsen fra skoven, hvor vi bor lige nu. Tiden op til jul har været ganske hektisk, men sådan må det jo gerne være, når man har netbutik.

Nu kommer mere fredelige dage, hvor jeg igen kan koncentrere mig om bogskrivning, puslespil, hygge og gåture i de dejlige omgivelser.

I morges sad vi og så den lille reklamefilm, som jeg viste på "Den Engelske Julekalender" sidste år. Den kan sagtens tåle at blive gentaget her, for den handler præcis om det, som JULEN handler om.

RIGTIG GLÆDELIG JUL...  :-)


søndag den 11. december 2016

Oplæsning af julehistorie

I dag har jeg forsøgt mig med noget helt nyt. Nemlig oplæsning af en historie - en julehistorie - som jeg selv har skrevet. Hvis du vil høre med, kan du gå ind på Den Engelske Julekalender og se (eller rettere høre) dagens indlæg. :-)

tirsdag den 6. december 2016

Hele ugen alene...

Der var engang en sang, der hed "hele ugen alene..." og sådan har jeg haft det - så godt som. For min rare mand har været på Bornholm siden i lørdags, mens jeg og hundebassen har passet os selv og hinanden her i Odsherred.

Men tiden flyver, når man har nok at rive i, og ind imellem er Gussi hund for at holde mig aktiveret. I dag fandt han blandt andet en ny tur via en hemmelig trappe fra stranden, og så har vi leget med den aktiveringsautomat, der spytter godbidder ud ved tryk på en knap. Det er så meningen, at det er hunden, der skal trykke på knappen - ikke mig - men dér er vi ikke kommet til endnu... ;-)

Og her til aften ligger det kære kræ og snorker sødt, mens jeg sidder og lytter til uglen udenfor. Og tænker på min barndoms lørdagsradio, hvor man altid spillede Rachel Rastenni. 

søndag den 4. december 2016

Den sidste uge

Sa' du ud og gå??

Jeg har taget hul på den sidste uge her i Odsherred. Snart skal vi skifte udsigten ud med en anden - som dog på ingen mådere er ringere efter min mening...

Og jeg må indrømme, at lige dette her område... DET kommer jeg ikke til at savne. Rent gåtursmæssigt altså.

Fordi det er ekstremt bakket, og fordi min kære hund elsker at løbe. Det skal dertil tilføjes, at Gussi altid går i (lang) snor, fordi han er uden forstand og sund fornuft, hvis han ser et egern... eller noget andet bevægeligt.

Kan I forestille jer synet? HUND sætter i spurt med hundemor i hælene. NED af bakker, OP af bakker, HEN over stranden, NED af flere bakker, OP af flere bakker etc. etc.

Når vi kommer hjem, er jeg døden nær og segner om i sofaen. Ude af stand til at røre mig den næste time.

Man skulle så tro, at jeg taber mig gevaldigt. Men det gør jeg IKKE, fordi jeg trøstespiser af marcipanen og ruster mig til næste gåtur.

I løb... ;-)

torsdag den 1. december 2016

Den Engelske Julekalender

I dag har vi officielt taget hul på julemåneden - og jeg har officielt påbegyndt DEN ENGELSKE JULEKALENDER.

Hver dag frem til jul skriver jeg et lille julerelateret indlæg på www.anglofilia.info - og hver dag kan du deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, der bliver sendt med posten.

Du er særdeles velkommen til at være med i julehyggeriet :-)

onsdag den 30. november 2016

En skefuld sundhed...

Det må være kulden og blæsten, der fik mig til at huske tilbage til min barndom. For hvert år på nogenlunde denne tid kom min far hjem med en stor flaske... torskelevertran! Jeg husker den sikkert større end den i virkeligheden var - men den indkøbte gigantflaske blev stillet op på øverste hylde i spisekammeret til senere brug.

Flasken blev derefter lykkeligt glemt... af mig, men IKKE af min far!

For når jeg skrantede lidt i vinterens løb, rejste han sig pludselig fra lænestolen og SÅ på mig. "Det er vist tid til at finde levertranen frem"!

Alene tanken var nok til at gøre mig rask. Næsten i hvert fald. For jeg huskede med al gruopvækkende tydelighed, hvor hæsligt det smagte...

Men der hjalp ingen kære mor. Far var allerede ude i køkkenet og i færd med at finde flaske og (spise)ske frem, og han kaldte utålmodigt på mig.

Med bøjet hoved og tunge skridt gik jeg ud til ham, hvor han frejdigt stod klar med den største ske fra skuffen. Den var fyldt til randen med tyktflydende, ildelugtende levertran, som han påstod var så sundt.

Åh puh, jeg kunne dårligt have skeen i munden, men ned skulle det jo! Jeg vidste, at det ikke var en engangsforeteelse, for den følgende ugestid eller så fik jeg en svingende skefuld dagligt.

Indtil jeg igen var frisk og kry. Og jeg må indrømme... om det var levertranens virkning eller ej, så VAR jeg faktisk ikke meget syg som barn... ;-)

mandag den 28. november 2016

Altid adoptere

Jeg har hele mit liv omgivet mig med dyr af forskellig slags, og stort set alle er dyr, der er adopteret efter andre eller kommet flyvende/tilløbende af sig selv.

Mine erfaringer med disse mange "adoptivbørn" har altid været positive, og jeg kunne ikke drømme om at købe et dyr, når så uhyggeligt mange trænger til gode hjem.

Det sidste "skud på stammen" er jo Gussi (Gucci), der har tilbragt 4 år af sit liv i et spansk internat. Vi fandt ham ved et tilfælde, og for ti måneder siden blev han en del af vores liv. Og selv om jeg aldrig har haft hund før, og selv om det lille kræ har vendt op og ned på vores liv på mange måder, så ville jeg ikke undvære ham.

Sådan er det med mig og dyr. De besætter min sofa og mit hjerte, og jeg vil ikke have det på nogen anden måde...

Filmen herunder viser Gussi, da han var i det spanske internat. Og billedet herover viser ham, da vi sad og hyggede os i Brugge (det er hunden til højre)... ;-) 


lørdag den 26. november 2016

Et genbrugsindlæg om julemarkeder

I dag skal jeg være i min netshop hele dagen, så jeg vil benytte mig af et indlæg, jeg har bragt tidligere - i 2012. Det må lige være tiden for det nu... :-)

For en del år siden besøgte vi Gisselfelt julemarked. Jeg havde checket åbningstiderne på internettet og fundet den weekend, hvor der var åbent. Da vi kom derned, var der stillet fine skilte op, så man kunne se, hvor man skulle parkere, og der var et også et skilt, hvorpå der stod, at man endelig skulle huske at få sit gratis juletræ med hjem.

Jeg var meget imponeret; tænk engang, at man ligefrem fik et gratis træ! Og jeg var endnu mere imponeret, da vi ikke skulle betale ved indgangen, men bare blev ledt indenfor.

Vi hyggede os gevaldigt og kiggede på alle de fine ting, og først da vi skulle have kaffe og æbleskiver, begyndte jeg at blive mistænksom. For det var altså OGSÅ gratis. "Du kommer bare og får mere, hvis du har lyst". Jamen, hvad var dette her for noget??

Da vi sad ved bordet og spiste æbleskiverne, kom en rar mand over til os og satte sig ved bordet. "Hej med jer, jeg hedder Peter, og jeg kommer fra afdelingen i Slagelse (eller hvor det nu var...). Hvor kommer I så fra?

Jeg var ved at få en æbleskive galt i halsen af grin, mens jeg fremstammede, at vi var fra Københavnsafdelingen (mens jeg samtidig håbede, at det pågældende firma havde en afdeling i København). Manden nikkede venligt interesseret, så det havde de nok.

For det var selvfølgelig et stort firma, der holdt julefest på Gisselfelt. Jeg havde taget fejl af datoerne, og det officielle julemarked for publikum var først den følgende weekend.

Vi listede stille ud med røde ører. Og jeg tog altså ikke noget gratis juletræ med hjem. Det havde måske været at stramme den lidt... ;-)